Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Strenghtsfinder 2.0

Tom Rath har udviklet en model, hvor en styrke er kombination af talent og indsats. Testen afdækker altså dit talent, og så kan du selv arbejde med indsatsen og dermed udvikle dine styrker. Deraf titlen Strengthsfinder.

Strenghtsfinder er en test, der sammenlignet med andre styrketest, peger mere direkte på talenter og styrker, der let kan overføres til forskellige udfordringer i dit arbejdsliv og i din personlige udvikling som leder.

Når du arbejder inden for dit styrkefelt, har du en høj performance og i tillæg også en stor arbejdsglæde.

En interessant detalje ved Strenghtsfinder er, at den i beskrivelsen af talenter også forholder sig til, hvad der måske vil være svært for dig med de fem talenter, du har. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvornår en styrke måske dominerer for meget, og dermed også i nogen situationer kan være en svaghed. Skyggesiden af en styrke.

For at udfylde testen skal du have en personlig kode, som findes i bogen ”Strenghtsfinder 2.0” af Tom Rath. Bogen indeholder ud over forklaringer til selve testen en baggrund for de anskuelser, man går til verden med, når man tænker i at udvikle sig på basis af sine styrker. Det tager ca. 30 minutter at udfylde testen på nettet. Sproget er engelsk.

Når du har svaret på testens spørgsmål, får du en udførlig rapport med forklaring på din score på hver af dine fem talentområder. Du får en beskrivelse af, hvad der kendetegner netop dig og dine specifikke talenter. – Hvad der udskiller dig fra mængden. Som skitse til en handlingsplan får du 10 ideer til konkrete handlinger for hver af de fem talenter. Efterfølgende gennemgås testen med din konsulent fra ISAR.