Hos ISAR har vi specialiseret os i at udvikle mennesker og skabe trivsel i et respektfuldt samspil med heste.
Virksomheden er grundlagt og ejes af Vibeke Andersen. Ideen til firmaet kom, efter Vibeke i mange år havde arbejdet med både coaching og heste hver for sig. For at undersøge hvilken betydning, hesten har for coachingprocessen, valgte hun at gøre emnet til genstand for hendes masterafhandling på MSc studiet Coaching & Development fra Portsmouth University. Resultatet af dette praktiske og teoretiske studie var meget positivt, og der var ikke nogen tvivl om, at dette skulle mange flere have glæde af.
For Vibeke har Ariana Strozzi fra Californien har været en af de store inspiratorer og trænere i arbejdet med at inddrage heste i menneskers personlige og professionelle udvikling. Men Også Gerhard Krebs fra Tyskland har haft en vigtig rolle i forhold til at få tilpasset konceptet, så ”Ledelse med heste” kan bruges i virksomhedernes professionelle udvikling.
Virksomheden er opkaldt efter Vibekes hest ISAR. Den har haft en stor betydning i Vibekes egen personlige udvikling. Når Vibeke var ude af balance og ikke nærværende fungerede samværet med hesten overhovedet ikke. Hesten var med til at skærpe Vibekes erkendelse af, hvornår hun var på vej ud af balance i sit liv. Hesten var i stand til at mærke det lang tid før, hun selv var klar over det. Isar døde i efteråret 2011. Det var ham, der for alvor bragte Vibeke på sporet af dette arbejde.
Isar er også navnet på en flod i Pommeren og symboliserer bevægelse. Hos ISAR sætter vi menneskers personlige og professionelle udvikling i bevægelse.